Jeg er ved at opbygge mit eget brand. Jeg bruger Instagram – for det meste. Men også Twitter, TikTok og Facebook. Mit fokus ligger dog på Instagram. Det betyder, at jeg bruger meget tid på at iscenesætte det, jeg vil vise. Jeg kan bruge mange dage på at planlægge et babyshowerparty for min veninde. Jeg kan bruge lang tid på at tage billeder med min IPhone af de steder, jeg besøger, når jeg shopper. Jeg kan bruge ret lang tid på at købe de helt rigtige produkter ind, når jeg har et event, som skal promoveres.

Ikke uden omkostninger

Det kan være en ret kostbar proces. Det er helt sikkert en sjov proces. Ellers ville jeg ikke gøre det. Helt sikkert ikke. I dag er mit program, at jeg skal købe ind til det cocktailparty, som jeg vil afholde i weekenden. Der skal ikke kun købes ind til drinks og cocktails. Der skal købes bordpynt. Der skal laves, små lækre buffetretter. Jeg skal planlægge mit outfit. Der skal bare være styr på det hele. Åh ja. Der skal også købes glas til drinks og cocktails.

Frederik Bagger glas

Jeg så nede hos den lokale isenkræmmer, at han havde tilbud på glas fra Frederik Bagger. De passer perfekt til mit set-up! Desværre havde han ikke tilstrækkeligt mange vinglas, så jeg må ud og finde nogle flere cocktailglas. De behøver ikke at være i helt samme stil. Men hvis jeg kan finde dem fra Frederik Bagger, vil det være bedst. Så er jeg ikke nødt til at sidde og sortere billeder væk bagefter. Jeg vil jo gerne vise den dyre del af partyet. Og glas fra Frederik Bagger er ikke helt billige. Det er jo det, der er mit image: Jeg er den stærke kvinde, der har råd. Jeg er hende, der bevæger sig i en eksklusiv verden, hvor alt kan ske. Jeg er hende, der lever her og nu. Jeg er også hende, der arbejder hårdt for at kunne leve luksuslivet her og nu. Så jeg skal ikke spare nogen steder. Jeg må så tage med, at jeg ikke kan få sponsoreret glassene af Frederik Bagger. Jeg skrev faktisk til firmaet og spurgte, men jeg falder åbenbart ikke i den kategori, som de vil hjælpe. Hvorfor ikke?

Det ved jeg ikke

Ja, det kan jeg ikke svare på. Jeg har heller ikke tid til at undersøge det nærmere. Jeg må bare tage til trøst, at jeg efter cocktailpartyet har nogle glas i mine køkkenskabe, som altid vil vække opsigt, og som vil være til gavn næste gang, jeg holder en helt privat fest.

Der er nemlig forskel på min verden på Instagram og min private verden. I min private verden lever jeg ikke i luksus. Så for én gangs skyld vil det være luksus at kunne servere en god cocktail i smukke glas til mine forældre. De kommer jo i næste uge for at være med til at fejre, at jeg har fødselsdag. Hvor gammel bliver jeg? Tro mig. Det får du absolut ikke at vide. Men jeg er ældre, end jeg ser ud som! Så meget vil jeg da gerne røbe.