I de sidste par måneder har jeg haft ondt i ryggen. Det startede med nogle smerter sådan nede ved lænden. Egentlig troede jeg, at der var noget galt med nyrerne. Men alle undersøgelse viste, at jeg er sund og stærk. Ingen nyreproblemer. Så det kunne kun være noget muskulært. Måske en forstrækning af nogle muskler.
Passer heste
Det hænder jo, at jeg må foretage mig nogle pludselige og mærkelige bevægelser på mit job. Jeg er hestepasser. Professionel. I en stor stald, hvor vi passer og træner mere end 100 heste. Og som hestepasser er det mit job at sørge for, at 8 heste er rene, velsoignerede, og at de får tid til at være ude i folden, blive redet, og ja, mit job er at sørge for, at dyrene, jeg har ansvaret for, har det godt.
For nogle måneder siden skete der så bare det, at en af hopperne, jeg passer, fik besøg af en hesteflue. Det er helt uundgåeligt her i landet.
Gik helt galt
Fluen fik sat sig inde under hendes hale, og det drev hende til vanvid. Jeg opdagede det for sent. Hesten var helt skør. Hun hoppede og sprang rundt om mig, mens jeg forsøgte at lede hende hen til vaskestedet. Og så vil jeg lige sige, at når en hest får besøg af sådan et insekt, så er der ikke nogen, der kan kontrollere, hvor mange kræfter den bruger for at komme væk fra det. Og en hest er altså stærk. Jeg formåede at undgå spark og svingende hove, men måtte da vride og vende mig. Jeg fik hjælp af en af mine kollegaer til at holde hesten, og vi fik fjernet fluen. Hesten faldt til ro. Jeg fik hende vasket. Jeg fik hende parat til træningen. Men jeg kunne godt mærke, at den var helt gal i min ryg. Efter hele ophidselsen over den hysteriske hest og den faktisk ganske farlige situation faldt vi til ro.
Min ryg gjorde ondt
Jeg arbejdede videre med hestene resten af dagen. Men først på aftenen måtte jeg simpelthen bede min chef om at køre mig på hospitalet. Jeg havde så forfærdeligt ondt i ryggen. Jeg blev røgten fotograferet. Ingen brud. Der var en fysioterapeut, som fortalte mig, at jeg måske lige skulle hvile mig i nogle dage og, så begynde på arbejdet igen – men roligt uden pludselige bevægelser. Der var tale om en svær forvridning i muskulaturen.
Genoptræning hos fysioterapeut
Jeg blev sygemeldt i nogle dage. Kom på benene igen, men havde svært ved nogle enkle bevægelser. Det var fx svært for mig at løfte greben med møg op over til trillebøren. Min chef er en sød chef, så han sendte mig til genoptræning i København hos en specialist, han kender. Jeg fik besked på at komme tilbage i topform. Og her er jeg så igen. Genoptræningen har taget nogle måneder inkl. noget sportslig terapi. Men jeg er helt ok. Kan alt. Og jeg har ikke betalt en øre for det. Min chef har dækket omkostningerne. Arbejdsskadeforsikring? Sikkert. Jeg er ligeglad. Det, jeg er glad for, er, at jeg er tilbage hos dem, jeg elsker: Hestene.