Jeg er lige kommet hjem efter en hyggelig eftermiddag sammen med en veninde. Det var meget længe, siden vi så hinanden sidst, så der var mange ting at tale om. Vi satte os derfor på en café nede ved havnefronten. Nød at have en god udsigt over vandet, bestilte vores kaffe, og så gik sladderen.

Vi blev hængende

Normalt, når jeg går på café, så er det ikke så længe. En kop kaffe er drukket på 15 – 20 minutter. Men i dag tog det os mere end 2 timer at få kaffen drukket. Serveringspersonalet kiggede da også på os med det der blik, der ligesom spørger: ”Skal I ikke videre?” Vi var totalt ligeglade.
Vi talte om, hvad vi havde lavet i løbet af den lange sommer.

Hun fortalte om sin sommer: Der har været mange aktiviteter. Bl.a. end weekend hos hendes svigerforældre, som hun er meget glad for. En uges ferie på en græsk ø. Et ophold hos nogle venner ovre på Jyllands vestkyst. Og så arbejde. Massevis af arbejde. Jo, alt havde været perfekt hele sommeren. Hun så godt ud og var glad og tilfreds med sig selv og sit liv. Dejligt at høre og se.

Jeg har fået et keyboard

Selv fortalte jeg om, at jeg havde tilbragt et par måneder i mit lille sommerhus. Jeg fortalte om den jazzfestival, jeg besøgte. Jeg talte om musikken. Om min glæde ved at lytte til jazz. Jeg fortalte hende også om en oplevelse på jazzfestivalen, hvor en gruppe havde fået stor succes.

En af musikerne – ham, der spillede på keyboard, var bare så dygtig. Jeg fortalte hende om, at han havde inspireret mig til at realisere en drøm, jeg længe har haft: At købe et billigt keyboard og lære at spille på det ordentligt. Jeg kunne se på min veninde, at hun mest af alt havde lyst til at rynke på næsen over min drøm. Hun er ikke et menneske, der bryder sig om, at der er skævheder i det, hun gør, tænker eller lytter til. Jazz bryder hun sig slet ikke om. Hun spurgte da også om, hvorfor jeg havde købt keyboardet. Kunne jeg ikke leje et? Hvad nu, hvis jeg finder ud af, at jeg ikke kan lide at spille på det? Ville det så ikke bare være grimt at have sådan et stående i stuen?

Det ser da godt ud

Nu synes jeg faktisk ikke, at et keyboard er grimt. Og det har jo været en drøm for mig at lære at spille på det, så jeg kan ikke forestille mig, at det har været forkert af mig at købe et keyboard. Jeg svarede ikke på hendes spørgsmål. Jeg sagde bare til hende, at hvis det bliver et problem for mig på et senere tidspunkt, så finder jeg nok en løsning på det.Hun havde jo selv engang købt en guitar, der da godt nok var billig.

Vi talte om musik. Hun kan godt lide musik. Men som jeg sagde før: Hun bryder sig ikke om jazz. Og det kan sommetider være lidt svært at forstå jazz. Det er jo ikke al musik, der er i fuldkommen harmoni. Men det er jo det, jeg kan lide ved jazz: Der kan være lidt skæve lyde.