Min dreng har været hjemme hos os i juleferien. Det har været så dejligt at have ham herhjemme igen. Og hele huset føles bare så tomt, nu hvor han ikke er her mere. Han er taget tilbage til den musikefterskole, som han startede på i sensommeren. Han tog afsted i søndags. Og jeg savner ham så utroligt. Allerede.

Stor udvikling

Han har udviklet sig meget på de få måneder, hvor han har været afsted. For det første er han blevet fornuftig at høre på. Han er ikke længere så påstående og stædig. Og for det andet, så har han været meget hjælpsom her i julen. Også når det handlede om at få gjort rent her i hytten. Helt utroligt. Det var da ellers noget, som jeg aldrig før har kunnet få ham til at hjælpe med. Han talte meget om, at de ovre på efterskolen har en regel om, at alle skal være med til at gøre rent lave mad, ordne fællesrum og udeområderne.

Kæmpe forandring

Ja, en kæmpe forandring. Næsten lidt skræmmende at tænke på, at der ikke skal mere end et par måneder til, førend et ungt menneske lærer så meget. Men hvorfor i virkeligheden ikke?
Inden han skulle møde på musikefterskolen første gang, var jeg sådan set bekymret for, hvordan det skulle gå. Han har jo aldrig været hjemmefra i længere tid før. Men det er gået over alle forventninger. Og jeg er glad for, at han endelig har fået nogle gode venner. Inden han kom afsted, var han på vej ud i noget småkriminalitet. Sådan noget med at stjæle cykler og den slags. De venner, han havde, var ikke godt selskab for ham. Så jeg er glad for, at han er kommet væk fra dem. Og jeg kan forstå på ham, at han har fundet nogle gode kammerater på skolen. Måske kan han beholde dem i 10. klasse også.

Han er glad igen

Det bedste af det hele, og det er det, jeg glæder mig mest over, er, at han er blevet glad igen. Det er lidt, som om at han er vågnet op efter en lang og ond drøm, som bare fik ham til at blive sur og tvær. Her i julen har han været glad og kærlig – også overfor sin lillesøster. Så ja, det var den rigtige beslutning, vi tog, da vi bestemte, at han skulle på efterskole.

Det var ikke en nem beslutning at tage. Faktisk var det modbydeligt at sende ham afsted. Han ville jo slet ikke til at begynde med. Men da han ringede for at fortælle os, at han har det godt, blev vi ligesom roligere. Tanken om, at han er alene et sted blandt fremmede jævnaldrende, og lærere var meget svær at tænke igennem.

Han er jo kun 16 år gammel. Går i 9. klasse på efterskolen og har valgt at gå på et musiklinjen. Han spiller og komponerer musik i et band, han og nogle andre drenge har lavet. De skriver selv musikken og teksterne. Og de får lov til at bruge skolens musikstudie, så de kan høre, hvordan deres musik lyder.

Jeg håber, at resten af hans år dér bliver ligeså godt som de sidste 3 – 4 måneder har været.

Døtre på efterskole også

Vi har sendt vores døtre på efterskole – 9. klasse. De havde udviklet sig til at blive et kropumuligt, men meget selvtillidsfuldt par, som ingen kunne holde ud. Jeg ved ikke, om det er, fordi de er tvillinger, eller om det bare er dem. Men de har altid haft et meget tæt forhold til hinanden. Den ene har udtænkt en idé, og den anden har udført den.

I hvert tilfælde, så endte vi i en situation, hvor de simpelthen ikke kunne styres. Jeg magtede ikke at tage skænderierne med dem om ikke at bruge min makeup, eller om, hvem der skulle tømme opvaskemaskinen. I skolen var der også problemer. Ikke sådan fagligt. Mere socialt. De fik begge to gode karakterer, måske for gode. De er kloge nok. Men de var meget usociale overfor nogle af deres svagere klassekammerater. Næsten brutale overfor dem. Og det går ikke.

Opførsel

Vi talte med deres klasselærer om deres opførsel og hensynsløshed overfor klassekammeraterne. Klasselæreren foreslog at adskille dem. Det kunne måske føre til, at de ikke fremstod så skræmmende stærke overfor andre. Det forsøgte vi i nogle måneder. Men selvom de ikke længere gik i samme klasse, så blev deres opførsel ikke bedre. De kunne jo ses i alle frikvartererne. Så efter endnu nogle samtaler med flere lærere nåede vi frem til, at de måske skulle have nogle andre udfordringer end dem, folkeskolen kan give dem.

Vi besluttede derfor at skille pigerne ad. Vi sendte den ene på en musikefterskole på Fyn, og den anden kom på en efterskole, hvor de beskæftiger sig meget med idræt. Den skole ligger her på Sjælland.

Faldt hurtigt til

Hende, der kom på musikefterskolen, faldt meget hurtigt til i sine nye omgivelser. Hun fandt meget hurtigt nogle gode kammerater, og hun har lært at spille på elektrisk guitar. Hun har også fortalt os, at hun er glad for skolen, fordi de lærer ikke kun at spille musik. De får også undervisning i forskellige genrer og teorier om musik. Og så er hun blevet glad for at læse igen. Hun pløjer alle bøger, hun kan komme i nærheden af, der handler om musikkens historie.

Idræt

Hende, der kom på den efterskole, som har idræt som hovedfag, har haft det lidt svært. For det første viste det sig meget hurtigt, at hun ikke er så stærk som hun troede, hun var. Det tog meget af hendes selvtillid fra hende. Hun ringede faktisk og bad os om at komme og hente hende hjem. Vi tog da også op til skolen og fik en snak med hende og lærerne dér. Vi blev enige om, at hun skulle blive. Det hænder ofte, at elever, der har meget store idéer, om deres formåen mister selvtilliden, når de får virkelige udfordringer. Lærerne forsikrede os om, at der ikke ville gå mange dage, så ville selvtilliden komme tilbage. Og det gjorde den. Nu er hun rigtig glad for at være der. Hun får nogle fysiske udfordringer, som hun kan magte – og hun lærer meget om kost og har lige fået en god karakter for et træningsprogram, hun selv har sat sammen.