Jeg har fået en ny nabo. Det er en venlig – ikke helt ung mand, der vist har nogle dårlige erfaringer bag sig. Han har været på besøg et par gange. For at låne lidt sukker eller lidt mælk. Han fortæller mig altid, at han har glemt at købe sukker og mælk. Nu er jeg ikke den store fan af hverken sukker og mælk. Jeg har det, dog altid i huset, og jeg har da ikke noget imod at give ham en kop sukker eller en halv liter mælk.
Så kom han igen
I eftermiddags ringede han så på døren igen. Jeg kunne se gennem kighullet, at det var ham, så jeg var parat til at hente sukker eller mælk til ham. Men han bad ikke om det. Tværtimod. Han gav mig en kage, som han sagde, han selv havde bagt. Den var stadig lun. En marmorkage. Sådan en af de helt gammeldags slags. Han sagde, at det var en lille tak fra hans side for at have lånt ham mælk og sukker. Jeg blev faktisk glad for hans gestus. Inviterede ham da også ind til en kop kaffe. ”Vi skal da smage på din kage.” Han kom indenfor og satte sig i stolen overfor mig ved sofabordet. Vi fik kaffe og kage. Det var en lækker kage. Jeg spurgte ham, om han ofte bager kager. Han svarede, at han sjældent bager kager. Det er noget, han især gør, når han har travlt med at læse og skal til prøve.
Erfaringer som stresscoach
Naturligvis spurgte jeg ham om, hvad han læser til. Svaret var, at han læser psykologi. Han har en uddannelse som stresscoach bag sig, og at han under sit arbejde som stresscoach i Aarhus har fundet ud af, at han kan nå længere i sin karriere. Han vil gerne uddanne sig som psykolog. Også selvom han en gang imellem synes, at han har lige lovligt meget at passe. Han arbejder fuld tid som stresscoach. Og formår åbenbart at passe studierne ved siden af. Plus at være far på deltid. Han er fraskilt. Har haft et meget dårligt ægteskab. Jeg må sige, at jeg synes, at det er flot, og jeg kan da sagtens forstå, hvorfor han glemmer at købe sukker og mælk. Hvis det er noget, han ikke har brug for hver dag, så er det nemt at komme til at glemme det, tænker jeg.
I Odense af alle steder
Vi talte sammen om det her med at flytte fra Aarhus til København. Han er jo startet på psykologistudierne her. Og hvordan har han formået at bygge sin egen forretning som stresscoach på så kort tid op? Jeg var nysgerrig – ikke mindst fordi det var i Odense. Jeg fik at vide, at det har været rimeligt hårdt for ham. Og stressende. Han regnede ikke med, at det ville være så svært at få alt til at fungere. Men nu går det helt fint for ham. Han har nogle klienter, der kommer i hans hjem. Om formiddagen. Forelæsninger og gruppearbejde kan han tilrettelægge sammen med nogle af sine medstuderende. Så der ved at komme en struktur på hans hverdag. Jeg må sige, at jeg er imponeret. Flot klaret.